tanker om sangundervisning
De fleste mennesker der synger, eller godt kunne tænke sig det, har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med begrebet sangteknik. Men, hvad er det egentlig? Hvor konkret er det? Og, hvor abstrakt er det? Alle er forskellige; for nogle kan det føles som en lidt tung vægt af ukonkret viden, myter og nærmest-religiøsitet, for andre er det mindre mystisk og knapt så vigtigt. Man kan sige: Der er mange veje til Rom.
På sin vej “til Rom”, på vej til at blive en bedre sanger, møder en sanger mange forskellige teorier indenfor sangteknik. En af de store opgaver for sangeren er at lære sin stemme at kende og mærke efter hvad der føles rigtigt alt efter hvordan stemmen responderer på teknikkerne. De fleste af os begiver os ud i dette projekt med stor nysgerrighed og håb om at finde “Det rigtige”.
Jeg tror på at denne undersøgelses-fase er meget vigtig for en sanger. Den eneste fare kan være at uhensigtsmæssige teknikker bliver indøvet og gror fast som følge af at mange sangere i denne, lidt skrøbelige og udviklende periode, har en stærk autoritetstro. Sangteknik er et område hvor mange ikke kan blive enige om hvad der er “Det Rigtige” og ofte må man revidere sine egne opfattelser efterhånden som man bliver introduceret for nye tilgange.
Stemmen responderer ofte meget hurtigt på teknik. Det går hurtigt fremad. For at en teknik skal blive til en naturlig del af vores sang skal den dog ligge på rygradden og blive en del af den måde man synger på, i en musikalsk sammenhæng.
Som sanglærer oplever jeg at det, der oftest tager længst tid er at få integreret teknikken i selve sangen så det hele lyder naturligt og er i flow. Derfor bruger jeg meget tid, i undervisningen, på at lære sangere selv blive gode til at spørge sig selv:” Hvordan gjorde jeg det?” Netop for at de selv udvikler deres eget analyse-apparat og gør teknikken til deres egen.
Min dejlige lærer, Kevyn Lettau, har engang sagt: “Patience, Practise, Perserverence!” Hun mener at det er noget af det vigtigste i indlærings-processen, det er jeg helt enig i!
På min egen “vej til Rom” er jeg igennem mange års erfaringer med sangteknik blevet stor tilhænger af Complete Vocal Technique. Det er simpelthen den bedste forsknings- og evidensbaserede tilgang til at træne en stemme på tværs af genrer og den tilbyder samtidig en rigtig god pædagogisk forståelsesramme for måden man arbejder med teknikken på så man, som sanger, har mulighed for at gøre sangteknik til noget, der er konkret og tilgængeligt.